Kontrol

Alle e-mærkede netbutikker bliver løbende kontrolleret. Det gør vi for at du kan være sikker på at alting er i orden, når du handler på en e-mærket netbutik.

Herunder kan du læse mere om hvordan vi kontrollerer.

Del med andre

Sådan gennemføres de forskellige kontroller


1. Årlige kontroller

En gang om året gennemgår vi samtlige e-mærkede netbutikker for at sikre os at de særlige e-mærke krav der stilles til indretningen af netbutkken overholdes.

Kontrollen foregår ved at en af e-mærkets jurister gennemgår netbutikken og fremsender en individuel tjekliste med eventuelle rettelser/opdateringer til den pågældende netbutik.

Afhængig af rettelsernes/opdateringernes art har netbutikken op til en måned til at implementere rettelserne.

Når netbutikken melder tilbage at rettelserne er implementeret kontrolleres netbutikken - er alt i orden godkendes netbutikken igen. Denne dato vil fremgå af netbutikkens e-mærke bevis.

Test-køb:

Vi foretager også et test-køb, hvor vi kontrollerer, at betalingen foregår gennem en krypteret betalingsside, samt at de påkrævede oplysninger fremgår af ordrebekræftelsen.


 

2. Stikprøvekontroller
Udover de årlige kontroller gennemfører vi også stikprøvekontroller af de e-mærkede netbutikker.

Stikprøvekontrollerne gennemføres typisk i forbindelse med en henvendelse til vores Forbruger Hotline.

Samtidig med at vi arbejder på at finde en løsning på den konkrete sag gennemgår vi også den pågældende netbutik for at sikre os at alt stadig er som det skal være på netbutikken.



3. Kontrol foretaget af dig
Ja, du læste rigtigt - du som kunde er en vigtig del af den omfattende kontrol alle e-mærkede netbutikker er underlagt.

Vi kan komme rigtigt langt med vores kontroller, men du er i sagens natur den eneste der ved hvordan netbutikken behandler lige netop dig.

For hvad hjælper det dig, at netbutikken skriver alt det rigtige eller at 1000 andre har skrevet noget positivt hvis du kommer i klemme?

Din oplevelse kan være afgørende
Vi har oprettet en særlig Forbruger Hotline / Professionel tvistløsningsfunktion, hvor vores jurister sidder klar til at hjælpe og vejlede dig - også med at få løst en konkret sag.

Vi vurderer hele tiden om de sager vi får ind skal have en konsekvens for den pågældende netbutik. Det kan derfor være lige netop din henvendelse der er afgørende for om vi skrider ind overfor en netbutik.

Der er fastlagt et sæt regler for hvornår og hvordan vi skal udstikke et påbud, suspendere eller fratage netbutikkens e-mærke.

Vi vil derfor opfordre dig til at ringe eller sende en mail til e-mærkets Forbruger Hotline, hvis du mener at der er noget vi skal vide eller hvis du har brug for lidt hjælp.


info_80x80
Du kan altid klikke på e-mærket for at se netbutikkens valideringsbevis!

Shoppingportaler der viser e-mærket – find den rigtige vare til den rigtige pris og køb den i en sikker netbutik

Hold musen henover et af logoerne og søg direkte i shoppingportalen:

Læs mere om samarbejdet med shoppingportalerne

CO2 neutralt website