
Helt i tråd med en kundeundersøgelse fra SAXO.com tidligere på
året, viser helt nye tal fra en A/B test på CoolStuff.dk at det
betaler sig at have en e-mærket webshop.
A/B testen blev igangsat midt i januar og betyder, at halvdelen af
de indtil nu ca. 62.000 besøgende på CoolStuff.dk er blevet vist en udgave
af hjemmesiden uden e-mærket, mens den anden halvdel er blevet vist
en udgave med, og resultatet til at tage og føle på. Således stiger
antallet af brugere der efterfølgende foretager en købshandling med
8 %, hvis de er blevet vist den e-mærkede side.
Opgjort i kroner og ører betyder flere køb naturligvis en øget
omsætning, men hvad der er ligeså vigtigt, er den effekt en
forbedret konverteringsgrad har på markedsføringsbudgettet. Hvor
CoolStuff.dk tidligere, via markedsføring på Google, betalte $7,50
per nye kunde uden e-mærket, betaler de med e-mærket nu kun
$6,96.
"For os som webshop, er det enormt vigtigt at flest mulige af
dem der kommer ind på vores hjemmeside, også køber vores produkter.
En høj konverteringsgrad reducerer vores markedsføringsomkostninger
og e-mærket er med til at øge vores konverteringsgrad," siger
Anders Lorenzen Andersen, Country Manager hos CoolStuff.dk.
Klik her og læs mere om CoolStuff-undersøgelsen (pdf)
og mange andre af e-handelsfondens
undersøgelser.