
e-handelsfonden indledte den 23. oktober 2009 fratagelsesproceduren
overfor Jysk It Center ApS's e-mærke på baggrund af manglende
behandling af flere forbrugerhenvendelser.
Jysk It Center ApS fik en høringsfrist på tre hverdage, hvori de
kunne fremsende bemærkninger til indstillingen til
fratagelsesproceduren. Jysk It Center ApS har ikke fremsendt
bemærkninger til indstillingen, hverken inden eller efter fristens
udløb, hvorfor e-mærket nu fratages endeligt.
e-mærket fratages i overensstemmelse med e-handelsfondens procedure
for suspension og fratagelse.
Jysk It Center ApS kan først efter tolv måneder ansøge
e-handelsfonden om generhvervelse af e-mærket.