
Efter et 2009 præget af finanskrisen er der efterhånden ved at være
godt gang i ansøgningerne til e-mærket igen, og hos e-handelsfonden
har man i årets første fire måneder oplevet en stigning på 25 % i
antallet af ansøgninger, set i forhold til samme periode sidste år.
Samtidig med at antallet af ansøgninger er steget, er mængden af
afgange faldet med hele 27 %. En tendens der giver
handelsfonden tro på et godt 2010.
Af den store mængde af ansøgervirksomheder i 2010 er 85 % allerede
igennem godkendelsesproceduren. En af de virksomheder der for
ganske nylig er blevet godkendt, er musik, video og
spilforhandleren billigCD.dk, og salgschef Peter Larsen er ikke i
tvivl om at de har truffet den rigtige beslutning.
"Vi tror at mange danske forbrugere sætter pris på, at den
butik de handler i ligger i Danmark og har en kundeservice som rent
faktisk svarer dig når du henvender dig. Nærhed på nettet giver
tryghed, og nu hvor vi har e-handelsmærket, kan forbrugerne være
sikre på at BilligCD.dk lever op til de skærpede krav i forhold til
lovgivningen. Det giver ekstra tryghed."
Klik her og søg efter e-mærkede
netbutikker.