Om e-mærket

e-mærkets 20 års jubilæum

12. maj 2020

Billede har ikke nogen beskrivelse

e-mærket har 20 års jubilæum, og det fejrer vi med en gennemgang af vores historie fra vi startede i et småt lokale på Børsen i København til 20 år efter at have 29 ansatte og en stor plads i danskernes bevidsthed.

År 2000

e-mærket stiftes

E-handelsfonden stiftes med støtte fra Erhvervsministeriet og etableres med en række toneangivende brancheorganisationer, som hver især er repræsenteret i bestyrelsen.

I dag sidder følgende organisationer i e-mærkets bestyrelse: Forbrugerrådet TÆNK, Dansk Erhverv, FDIH, DI, Finans Danmark, Dansk IT og HK.

År 2000
År 2000

e-mærkets første logo.

År 2000

e-mærkets første medlem

I december 2000 får e-mærket sit første medlem, Interflora, der stadigvæk er medlem af e-mærket og derfor også e-mærkets ældste medlem. Her fortæller Zvi Goldstein, Interfloras nuværende CMO, om hvorfor Interflora blev medlem af e-mærket i sin tid.

År 2004

e-mærkets logo skifter i 2004

År 2005
År 2007

Sådan så e-mærket ud i 2007.

År 2010

Advisory board oprettes

e-mærket opretter sit første advisory board med eksperter fra den danske e-handelsverden. Meningen er, at e-mærket skal kunne drage nytte af de mange kloge hoveders erfaring og viden på området. I dag består vores advisory board af 11 medlemmer fra e-handelsverdenen.

År 2010
År 2012

I 2012 får e-mærket et nyt design.

År 2012

e-mærket runder medlem nr. 1000

I 2012 får e-mærket deres medlem nummer 1000, som er HI-FI klubben. Det bliver fejret med kage, bobler og håndtryk i deres fysiske butik på Åboulevarden i København.

År 2013

e-mærket anmelder for første gang svindelshops

e-mærket laver Danmarks største og første kortlægning af falske webshops målrettet danske forbrugere, hvilket fører til en politianmeldelse til SØIK af over 750 svindelshops. Dette er samtidig startskuddet til en årelang kamp mod svindlere på nettet.

År 2014
År 2014

Første udenlandske svindelshop lukkes

Politianmeldelsen i 2013 fører til et samarbejde med bagmandspolitiet og efter et afsnit af forbrugerprogrammet Kontant på Danmark Radio (DR), hvor e-mærket deltager, bliver den første udenlandske svindelshop på nettet lukket.

År 2014

e-mærket indgår samarbejde med DR

e-mærket og DR indgår samarbejde, der skal gøre børn og unge klar til kamp mod it-svindlerne. Det blev til et helt univers, hvor børn og unge fik hjælp og værktøjer til, hvordan man dirigere udenom om netsvindlerne.

År 2014

Ny formand for e-mærket indsættes

I februar 2014 bliver lektor, ph.d. ved Institut for Afsætningsøkonomi, CBS, Mogens Bjerre indsat som ny formand for e-mærket. Han afløser iværksætteren Hans Henrik Heming, der var formand siden 2002. Før det sad Michael Karvø formandsstolen.

År 2015

I 2015 var det endnu engang tid til et re-design af e-mærket.

År 2015
År 2015

Køberbeskyttelse lanceres

I marts 2015 lancerede e-mærket en køberbeskyttelse, som sikrer forbrugerne økonomisk med helt op til 10.000 kr. pr handel ved køb af fysiske varer. Køberbeskyttelsen findes stadig og er et effektivt redskab for e-mærket, hvis der skal løses en tvist mellem forbruger og webshop.

År 2016

Kunde- og fragtscore kommer til verden

I maj 2016 lancerede e-mærket to nye social-proof services til de e-mærkede webshops. Nemlig kunde- og fragtscore. Kundescoren viser, hvad andre kunder synes om shoppen. Fragtscoren viser, hvor hurtigt shoppen ekspederer sine ordrer fordelt på hhv. 24, 48 og 72 timer.

År 2016

e-mærket bliver administrator af EET-mærket

I september 2016 lanceres Ecommerce Europe Trustmark (EET-mærket) for at gøre nethandel på tværs af grænserne mere gennemskuelig. E-mærket udpeges som administrator af EET-mærket i Danmark. Alle e-mærkede webshops får således fri adgang til at benytte det europæiske nethandelsmærke.

År 2017
År 2018
År 2019

e-mærket som det ser ud i dag.

År 2019

e-mærket lancerer to nye widgets

Som led i at styrke e-mærket udkommer vi med e-mærket som widgets i stedet blot billedfiler. En STANDARD og PLUS widget. De skal øge forbrugerbeskyttelsen omkring e-mærket og giver samtidig forbrugerne et bedre indblik i fordelene ved at handle på en e-mærket webshop.

År 2019
År 2019

e-mærket vinder podcastpris

I maj 2019 vinder e-mærkets podcast om GDPR Podcastprisen 2019 i kategorien Årets Samarbejde. Podcasten blev skabt i samarbejde med Datatilsynet og har lige nu over 21.000 afspilninger, og det er i alt blevet til 11 afsnit.

År 2019

SIKKER SHOPPING bliver lanceret

Oktober 2019 er måneden, hvor e-mærket med støtte fra TrygFonden lancerer browserudvidelsen SIKKER SHOPPING, der allerede ude i søgeresultaterne kan advare brugeren om webshops, som e-mærket mistænker for at være falske.

År 2019

e-mærket politianmelder 150.000 svindelshops

I oktober anmelder e-mærket over 150.000 domæner til Bagmandspolitiet for mistanke om at være falske webshops.

År 2019
År 2020
År 2020

20 år

Året, hvor e-mærket har jubilæum, er også året, hvor coronavirus lammer
store dele af verden. For stadig at fejre e-mærkets jubilæum, samlede hele virksomheden sig online med et glas bobler og et flag.

Hjerteligt tillykke med de 20 år, e-mærket.




©2024 emaerket.dk