Not secure! Din webshop er måske ikke længere sikker fra 1. oktober.

28. september 2017

Billede har ikke nogen beskrivelse

Fik overskriften dig til at læse bloggen? Hvis ja, så er vi glade for det. Google lancerer nemlig en lille, men ikke desto mindre en temmelig relevant ændring på deres browser, Chrome. En ændring, der kan ramme et større antal e-mærkede medlemmer.

En scanning af e-mærkets medlemmer viser nemlig, at i omegnen af 36% ikke har sørget for, at deres webshop har et SSL-certifikat. Er din webshop blandt disse, vil vi klart anbefale, at man får gjort noget ved dette.

For hvis ikke din webshop har et SSL-certifikat, vil dine kunder fra 1. oktober blive mødt af bogstaverne ’Not secure’ i adresselinjen lige så snart, de begynder at udfylde en formular eller indtaste personlige oplysninger på din webshop. Det værende alt fra e-mails til fødselsdags dato.

Som argument for ændringerne skriver Google i et blogindlæg fra april, at det ikke kun skal være kundernes bankoplysninger, som er krypteret, men al form for data. Derfor er det ikke længere nok udelukkende at have et SSL-certifikat på betalingssiden for at undgå ’Not secure’ symbolet i adresselinjen, man skal have det på hele webshoppen.

Men hvorfor er det her vigtigt for min webshop?

Ovenstående spørgsmål kan være svært at svare på, fordi at alle jo selvfølgelig har forskellige præferencer og mål med en webshop, men hvis du vil skabe tryghed for og tillid til dine kunder og dermed også til din webshop, så er det godt at vise udad til, at du har styr på sagerne.

Det er nemlig ikke sikkert for dine kunder at indtaste oplysninger på din webshop, hvis ikke den har et SSL-certifikat. Med sådan et certifikat er din forbindelse mellem dine kunder og din webshop krypteret, hvilket betyder, at der ikke er mennesker eller maskiner med onde hensigter, der har mulighed for at stjæle eller opsnappe de oplysninger, dine kunder indtaster på din webshop.

Har du derimod et SSL-certifikat undgår du altså de to kedelige ord ’Not secure’, og dine kunder behøver ikke at studse mere over, hvorfor der mon står disse bogstaver ved siden af navnet på din webshop.

Grundlag for en bedre forretning

Det er en god idé at få et SSL-certifikat, da der kommer til at være en række fordele ved dette. Google fortæller nemlig selv, at de kommer til at se på det som et positivt ranking parameter. Med et SSL-certifikat vil man nemlig kunne opleve, at flere af dine undersider på din webshop vil være højere rangeret i Googles søgeresultater. Det skriver Rikke Toft fra smartweb på ivækst.dk.

Desuden fortæller hun også, at din webshop får den mulighed at kunne annoncere på Google Shopping. Det er nemlig blevet gjort til et krav fra Google, hvis du gerne vil annoncere med billeder. Alt sammen noget, som selvfølgelig er med til at sætte en tyk streg under vigtigheden af at være SSL-krypteret.

HJÆLP! Hvordan får jeg så et SSL-certifikat?

Det behøver nødvendigvis ikke at være hverken dyrt eller besværligt at få et SSL-certifikat. De fleste webshopudbydere tilbyder nemlig dette som en tilkøbsløsning. Som en start er det dog en god idé at kontakt webudbyder eller webhotel for en løsning.

Selv tak for hjælpen!

©2024 emaerket.dk