For Interflora er den juridiske vejledning afgørende

I denne case kan du læse om, hvordan e-mærket er med til at tilføre værdi til blomstergiganten Interflora. Særligt vores juridiske spidskompetencer inden for ehandel har afgørende betydning for Interflora, der er verdens største leverandør af blomster.

  • Juridisk vejledning
  • Løbende servicetjek
Læs mere Se video
Interflora browser.

”Det at have en udstrakt arm fra nogen, der rent faktisk er eksperter på området, sætter sig ind i det, holder sig konstant up to date og hjælper os med at gøre det samme, det er fantastisk”

Zvi Goldstein, CMO hos Interflora

Billede af Zvi Goldstein

Når tempoet er højt, giver e-mærket tryghed

“Når hjulene kører, og man er en e-commerce, hvor det handler mere om udvikling end drift, og hvor man gerne vil være på forkant med tingene, så er det ikke nødvendigvis alting, man lige når. Og så er det superfedt for os, at vi proaktivt én gang om året i hvert fald, bliver kontaktet og får gennemgået webshoppen fra enden til anden.”

Og lige præcis det, at e-mærkets jurister proaktivt kontakter sine medlemmer for at vejlede dem i de mange regler, der er på e-handelsområdet, fortæller Zvi Goldstein er fantastisk. Det kan nemlig ske, at man mangler noget på sit site, har skrevet noget forkert eller formuleret noget, som kan være svært for forbrugerne at forstå. Og der er det rart at have nogen, der hjælper.

Interflora var blandt e-mærkets første medlemmer

I løbet af de over to årtier Interflora har været medlem, har virksomhedens behov ændret sig. Men e-mærket har tilført værdi hele vejen:

“Da e-mærket bliver etableret, hopper Interflora relativt hurtigt på, fordi blåstemplingen i et marked, hvor der ikke nødvendigvis er fuld kontrol og tillid, var nødvendig”, fortæller Zvi Goldstein.

Men selvom Interflora nu er en stor spiller på det danske e-handelsmarked, er nødvendigheden af e-mærket ikke blevet mindre. Det går nemlig rigtig stærkt nogle gange, og så er det godt, der er nogen, der har ens juridiske ryg:

“e-mærkets rolle på det danske e-handelsmarked i dag er vigtig. Den er vigtig over for forbrugerne, så de har tillid til de sites, de handler på, og den er vigtigt for de e-commercevirksomheder, som er derude, så de kan holde sig up to date og være sikre på, at de er juridisk compliant og ikke vildleder forbrugerne ubevidst, som man eksempelvis nogle gange godt kan komme til.”

Interflora butik
©2023 emaerket.dk