FAQ om den nye forbrugeraftalelov

Her kan du få svar på nogle af de oftest stillede spørgsmål om den nye forbrugeraftalelov. Svarene er udformet på baggrund af lovgivningsfortolkning fra henholdsvis førende branche- og erhvervsorganisationer, Forbrugerombudsmanden,  advokatvirksomheder samt vores egen viden på området.

Generelt

Den nye forbrugeraftalelov trådte i kraft d. 13. juni 2014.
De fleste ændringer i den nye lov handler om øget oplysningspligt, fortrydelsesret, håndtering af returvarer og abonnementsaftaler. Med den nye lov siger man farvel til ”alt det med småt”, fordi du som forbruger har krav på, at alle relevante oplysninger fremgår tydeligt, når du handler på nettet eller over telefonen. Det betyder, at webshoppen skal oplyse deres CVR-nummer, telefonnummer, e-mailadresse, forretningens fysiske adresse, og at den fulde pris inkl. gebyrer og fragtomkostninger skal oplyses, før du afgiver din bestilling.
Den nye forbrugeraftalelov er en del af en fuld harmonisering af forbrugernes rettigheder i EU. Fremover vil du derfor have de samme rettigheder, uanset om du handler på en dansk eller et andet EU-lands netbutik.

Fortrydelsesret

Ved netkøb har du minimum 14 dage til at fortryde. Dog skal den erhvervsdrivende oplyse dig om din fortrydelsesret før købet på webshoppen og efter købet på et varigt medie fx en mail. Gør han ikke det, kan din fortrydelsesret forlænges helt op til 12 måneder.
Fremover vil det at nægte modtagelse af en vare ikke blive opfattet som en udnyttelse af fortrydelsesretten, medmindre du samtidig giver netbutikken tydelig besked om, at du ønsker at fortryde købet. Har du fortrudt et køb og ønsker at gøre brug af din fortrydelsesret, skal du altså give netbutikken klar besked, før du kan få dine penge retur.
Nej, din fortrydelsesret er stadig gældende, om du benytter den vedlagte standardformular eller ej. Du skal dog under alle omstændigheder give netbutikken tydelig besked om, at du ønsker at fortryde.
Den nye forbrugeraftalelov giver dig mulighed for at fortryde et køb inden 14 dage, selvom du har taget varen i brug. Dog hæfter du for en eventuel værdiforringelse af varen. Det vil sige, at har du testet varen på anden vis, end hvad der normalt er tilladt i en forretning, og varens værdi er blevet forringet, er den erhvervsdrivende i sin gode ret til at fratrække et beløb svarende til forringelsen, inden han tilbagefører dine penge.

Tjenesteydelser: Du må fortryde efter ydelsen er påbegyndt - det kunne fx være et stykke håndværkerarbejde. Du skal i så fald betale, hvad der er leveret, indtil fortrydelsesretten blev benyttet.
De præcise regler for udregning af værdiforringelse kan man først sige noget om, når loven er blevet omsat til praksis. Udgangspunktet bliver indtil da, at hvis varen kan sælges igen til fuld pris, skal du have det fulde beløb retur.

En eventuel værdiforringelse vil blive beregnet som forskellen mellem varens salgspris og varens markedspris ved salg efter tilbageleveringen. I visse tilfælde har varer, på baggrund af brugen, ikke længere nogen værdi. Du har i disse tilfælde ikke krav på at få købesummen retur.

Håndtering af returvarer

Tidligere skulle varen sendes tilbage inden for selve fortrydelsesfristen. Med den nye lov har du nu 14 dage til at fortryde købet og ret til at vente med at returnere varen i op til 14 dage fra den dato, hvor du har givet den erhvervsdrivende besked om, at købet ønskes fortrudt.
Returnerer du en vare, er det ifølge den nye lov dig, der bærer risikoen for varen indtil den er i hænderne på netbutikejeren. Forsvinder pakken eller går den i stykker under transporten, er det altså dig, der hæfter for varen.

Du skal have pengene retur senest 14 dage efter den dato, hvor du har meddelt, at du ønsker at fortryde. Dog har den erhvervsdrivende mulighed for at vente med at tilbageføre købesummen, hvis han har en konkret mistanke om, at varen er værdiforringet.

Nej. Den erhvervsdrivende har ikke længere pligt til at tilbagebetale de ekstra omkostninger, der er forbundet med, at du har valgt en anden og dyrere leveringsform end den standardlevering, som den erhvervsdrivende har tilbudt. Det betyder, at hvis du f.eks. vælger at betale ekstra for express levering og efterfølgende fortryder købet, så skal du kun have de penge tilbage, som det under normale omstændigheder ville have kostet at sende pakken som standardlevering.
Nej, det er helt op til netbutikken, om de ønsker at refundere Nets’ betalingsgebyr.

Abonnementsaftaler

Den almindelige opsigelsesvarsel i forbrugeraftaler må ikke være længere end en måned plus løbende måned. Det kan eksempelvis være relevant for mobilabonnementer, aftaler i fitnesscentre eller lignende.