Webpriser ApS under tvangsopløsning!

Webpriser ApS har gennem længere tid misbrugt e-mærket. De har trods påbud om at fjerne mærket fra deres shop, dagbøder og henvendelser fra e-handelsfondens advokat ikke fjernet e-mærket.

Vi kan nu konstatere, at Webpriser ApS er under tvangsopløsning. Det er desværre stadig muligt at lægge en ordre på deres shop, men det fraråder vi på det kraftigste!

Vi arbejder på højtryk for at få fjernet e-mærket fra netbutikken, men ser helst at netbutikken fjernes så det ikke er mulig at handle i den.

Opdateret 24. september 2009

Vi er via e-handelsfondens advokat blevet informeret om, at der i går blev afholdt et møde i Sø- og Handelsrettens skifteafdeling vedr. Webpriser ApS. Der er berammet et nyt møde i skifteretten den 19. oktober 2009.

Som forbruger kan man altid klikke på e-mærket på en netbutik - er den godkendt vil det fremgå af en særlig valideringsside hos e-handelsfonden. I dette tilfælde bliver e-mærkevalideringen afvist.

Klik her og søg efter godkendte butikker.