Forbrugerombudsmanden vil gøre op med uklare rammer for dealsites

Ifølge Forbrugerombudsmand Henrik Øe skal der skabes mere klarhed omkring rammerne for dealsites. Derfor har han nu sendt et nyt udspil til høring - blandt andet hos en række af organisationerne bag e-mærket. Høringsfristen er den 22. oktober 2014.

Af udspillet fremgår det:

  • At dealsitet som udgangspunkt er ansvarligt for, at den indgåede aftale bliver opfyldt, medmindre forbrugeren tydeligt er blevet informeret om, at ansvaret istedet ligger hos udbyderen af produktet
  • At både dealsitet og udbyderen af produktet er ansvarlige i tilfælde af vildledende markedsføring
  • At et værdibevis er gyldigt i 3 år, med mindre andet er aftalt
  • At gyldighedsperioden ikke må være urimelig kort, og at Forbrugerombudsmanden vil lægge vægt på hvilken vare eller ydelse, der er købt, hvis perioden er på under et år

Læs flere konklusioner på Forbrugerombudsmandens udspil her