Nye samarbejder skal stoppe fup på nettet

Flere organisationer har inden for den seneste tid indledt samarbejde med os i forsøget på at sætte en stopper for de mange udenlandske fupbutikker.

I samarbejde med Danmarks Radio og med støtte fra Det Kriminalpræventive Råd har vi for nylig opstartet et projekt målrettet børn og unge. Gennem leg og læring er det intentionen, at de unge bliver klædt på til at styre uden om de udenlandske fupbutikker. Vi har også indledt et tæt samarbejde med Nordsjællands Politi, der bl.a. udmønter sig i en række præventive informationsindsatser, der skal øge trygheden på nettet blandt de nordsjællandske borgere.

Også Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet har vist interesse for vores undersøgelse, der kan bruges i efterforskningen af it-kriminalitet og udenlandske fupbutikker.

Læs også: Derfor vil vi bekæmpe fupbutikkerne