Og vinderen af E-handelsprisen Guld 2014 er…

Da FDIH’s årlige E-handelspris i går blev uddelt ved det store arrangement i Falconersalen, var det for første gang en B2B-virksomhed, der løb med Guld-prisen. Brødrende Dahl, der er Danmarks største VVS grossist, blev aftenens helt store vinder og fik pæne ord med fra juryen: ”en imponerende e-handelsomsætning og flotte vækstrater år for år”.

4 e-mærkede netbutikker hædret

Også e-mærkede netbutikker blev kaldt til scenen og hædret af den danske e-handelsbranche. Unisport, der tidligere har vundet E-handelsprisen Guld og Brugerprisen, modtog i år prisen for Bedste Cross Border-virksomhed. Også i kategorierne Bedste B2C over og under 30 mio. løb de e-mærkede netbutikker med sejren. Her vandt hhv. SAXO.com og Junkbusters, mens Autobutler løb med sejren i kategorien Bedste B2B-virksomhed.

Et stort tak til FDIH for et godt arrangement og tillykke til alle vinderne!

Se alle vinderne af e-handelsprisen 2014 her