Dagensbedste.dk frataget e-mærket

Dealsitet Dagensbedste.dk har fået frataget sit e-mærke. Fratagelsen sker på baggrund af en stribe forbrugerhenvendelser angående forhold, som er i strid med e-mærkets retningslinjer.

Følgende punkter i e-mærkets retningslinjer er overtrådt:

  • pkt. 8.3.5: Grov eller gentagen overtrædelse af e-mærkets retningslinjer.
  • pkt. 8.3.6: Når en erhvervsdrivende udviser en adfærd, som er uforenelig med intentionerne bag e-mærket.

Har du købt en deal på Dagensbedste.dk, du ikke kan indløse, anbefaler vi dig, at gøre brug af indsigelsesordningen. Læs mere om, hvordan du gør her. Har du spørgsmål, sidder vi desuden klar til at hjælpe dig videre. kontakt e-mærkets Medlems- og forbrugerservice.