Kurlandtrading.dk frataget e-mærket

Mandag den 28. september har webshoppen Kurlandtrading.dk, på baggrund af en række overtrædelser af e-mærkets retningslinjer, fået frataget e-mærket.

Følgende punkter i e-mærkets retningslinjer er overtrådt:

  • pkt. 8.3.1: manglende efterlevelse af påbud udstedt af e-mærket
  • pkt. 8.3.5: grov eller gentagen overtrædelse af e-mærkets retningslinjer
  • pkt. 8.3.6: den erhvervsdrivende udviser en adfærd, der er uforenelig med intentionerne bag e-mærket

Er du kommet i klemme på Kurlandtrading.dk, opfordrer vi dig til at kontakte e-mærkets Medlems- og forbrugerservice. Her sidder vi klar til at hjælpe dig videre.