6 ud af 13 priser var e-mærkede til årets E-handelsprisen.

D. 24 maj afholdte FDIH E-handelsprisen 2018 og selvom e-mærket ikke var nomineret i nogen katergorier, var vi stadig tilstede blandt vinderne.

6 af de i alt 13 uddelte priser gik nemlig til e-mærkede webshops under festlighederne, som blev afholdt i Øksnehallen, som var fyldt med forventningsfulde webshopejere. 

Vinderne af hovedprisen, Guldprisen, var Nemlig.com, der fik overrakt prisen af ingen ringere end vores erhvervs- og vækstminister, Brian Mikkelsen.

En af aftenens helt store overraskelser var, at Watery.dk og manden bag, Daniel Johannesen, den bare 19-årige webshopejer, vandt prisen som 'Årets e-ner'. Glæden var tydeligt i teenagerens øjne, der spruttede af glæde i det efterfølgende interview.

"Det er simpelthen så sindsygt. Jeg forstår det slet ikke," fortalte en tydeligt påvirket Daniel Johannessen.

e-mærkede vindere ved e-handelsprisen 2018:

 

Guldvinderen: Nemlig.com

Årets E-ner: Watery.dk

Brugernes Favorit: Kids-world

Bedste B2C: Nemlig.com

Bedste App: Easypark

Bedste eksport case: Sinfull