uniwatches.dk er blevet frataget e-mærket

Vi har fået en del forbrugerhenvendelser vedrørende uniwatches.dk og uretilalt.dk (begge hører under Uniwatches International ApS). De svarer hverken kunderne eller os.

Da uniwatches.dk og uretilalt.dk ikke har reageret på påbud af 6. februar inden for den fastsatte frist, har uniwatches.dk og uretilalt.dk således overtrådt e-mærkets retningslinjer pkt.:  

8.3.1 Manglende efterlevelse af påbud udstedt af e-mærket, og

8.3.6 den erhvervsdrivende udviser en adfærd, der er uforenelig med intentionerne bag e-mærket.

Eventuelle henvendelser omkring fratagelsen kan rettes til jura@emaerket.dk.