Hvert år bliver et stort antal danskere snydt på falske webshops. Størstedelen af disse fupshops bliver drevet fra udlandet, og det er derfor svært for dansk politi at få dem lukket. Det betyder, at de kan fuppe intetanende forbrugere, fra både Danmark og andre lande, igen og igen – uden at det har konsekvenser for andre end dem, der er blevet fuppet.
Læs mereHvem er de så de danskere, der bliver snydt online? Det er faktisk ALLE typer danskere – helt almindelige mennesker i alle aldersgrupper og samfundslag, der, som de fleste andre, jævnligt handler i butikker på nettet.
Mange af danskerne søger efter webshops, der forhandler mærkevarer, og netop disse søgninger er dem, der giver svindlere på nettet mulighed for at fange forbrugerne i deres scam. Produkter og brands, der har mange søgninger på Google, ligger nemlig i toppen af de varer, som de falske webshops udbyder. Det er ofte dyre varer, men det er faktisk ikke altid tilfældet – som du kan se i flere af vores forbrugerhistorier, så kan det nemlig også være billigere produkter. Produkter, der i mange tilfælde har en begrænset målgruppe, men alligevel har mange søgninger – fordi de har en høj efterspørgsel i det pågældende marked. Et godt eksempel på billige produkter med mange søgninger er fx håndsprit og mundbind, der, under corona, havde et boom i efterspøsrgel. Det resulterede i et stort antal fupshops, der foregav at forhandle netop disse varer.
Som du kan se, i nogle af historierne fra danske forbrugere, er det også produkter fra mindre danske brands, der bliver opsnappet af svindlerne. Er der nok søgningerne på Google på udvalgte styles fra brandet, vil det typisk være disse modeller, der pludselig kan findes på de falske webshops.
Du kan se og høre historier fra danske forbrugere, der har oplevet denne form for snyd på nettet, i vores forbrugerhistorier herunder.
Christian Aachmann – CMO - Shaping New Tomorrow
Christian Aachmann er selv blevet snydt på nettet og er ikke i tvivl om, at SIKKER SHOPPING er ”sindssygt god” for forbrugerne.
Læs hele historien herCamilla Thiel - sygeplejerske
Camilla og hendes mand havde gennem længere tid kigget på sneakers online, da de synes, at de begge trængte til nye.
Læs hele historien herMichael Kokholm indehaver af Hoopz.dk ApS
Michael Kokholm, der er ejer af webshoppen Hoopz.dk og er medlem af e-mærket, byder SIKKER SHOPPING og det nye redskab i kampen mod kopivarer og fupbutikker velkommen med rosende ord.
Læs hele historien herMichael Hansen
Selvom Michael Hansen ser sig selv som en erfaren shopper på nettet, endte han alligevel med at ryge i fælden.
Læs hele historien herRikke Vahle indehaver af Du Milde ApS
Rikke og hendes søster driver designvirksomheden Du Milde, hvor de designer og producerer damekonfektion. Rikke har gennem de sidste par år anmeldt mere end 60 falske webshops på e-mærkets website.
Læs hele historien her