Wavell brugte e-mærket til at skabe troværdighed og skille sig ud fra konkurrenterne

Emil Lucas Degn Mortensen, Casper Hvilshøj Christiansen og Hjalmar Kærn er de tre stiftere af lyduniverset Wavell.dk, som bl.a. er kendt fra Løvens Hule. Wavell skulle vækste. Og vækste hurtigt. Samtidig var de tre stiftere, som alle er i start-tyverne, bevidste om de mange webshops inden for forbrugerelektronik, hvor troværdigheden ikke nødvendigvis er en topprioritet.

Konvertering

Juridisk vejledning

”Som ny spiller inden for forbrugerelektronik ville vi distancere os fra den her gruppe af dropshipping-webshops, hvor hele den personlige udvælgelse af produktet bliver taget ud af ligningen. Kunderne skulle vide, at de hos Wavell får kvalitet, ordentlighed og gennemskuelighed.”

Hjalmer Kærn, Founder hos Wavell

For Wavell var e-mærket en vigtig troværdighedsmarkør

Wavell var dog udmærket klar over, at deres unge alder ikke nødvendigvis var en fordel for at skabe tillid hos deres kundesegment. Og derfor havde de en idé om, at netop e-mærket kunne hjælpe dem med at sikre troværdigheden og understøtte vækstrejsen:

”Min far sagde altid, at man skulle kigge efter det blå mærke, når man handlede på nettet. Og derfor var jeg fra starten af opmærksom på den værdi, som e-mærket kunne sikre hos vores kundesegment,” siger Hjalmar fra Wavell.

”Vi vil gerne fjerne enhver tvivl, der måtte være hos vores kunder. Det er ikke os og vores alder, men vores produkter og vores priser, det handler om. En ting er jo at VÆRE ordentlige, men når vi får en kunde ind på shoppen, har vi måske kun nogle få sekunder til at vise dem det. Og der er e-mærket ret effektivt, fordi man genkender det med det samme,” fortsætter Hjalmar fra Wavell.

Hurtigt styr på juraen betød, at Wavell kunne vækste med troværdighed

”Inden for de først par år skiftede vi hjemmeside fem gange. Og platformen har vi også udskiftet flere gange undervejs. Fra WordPress og WooCommerce og senest til Shopify 2.0.”

”Når man laver en ny hjemmeside, er der altid noget, man glemmer. Men hver gang har vi ringet til e-mærkets jurister, og det var altid nemt for dem at gennemskue, hvad der manglede på siden. Og så kørte de jo et helt købsflow igennem og viste os, hvad vi skulle rette op på. Det er gået hurtigt hver gang, og det var vigtigt for os, når vi ville hurtigt ud over rampen”.

”Det har også tjent sig hjem helt lavpraktisk. For du kan jo ikke kigge på en advokat, uden at det koster 1.000 kr”.

Tilmeld nyhedsbrev

Få nyheder, vejledninger og guides til e-handel og sikker shopping samt markedsføring. Vi sender 2-3 gange om måneden og du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke. Læs vores persondatapolitik for tilmelding til nyhedsbrev her.

Kontakt os

Udfyld formularen, så vender vi tilbage.