Gratis køberbeskyttelse

Økonomisk sikring på op til 10.000 kr. pr. handel

e-mærkets køberbeskyttelse er dit sikkerhedsnet, når du handler på e-mærkede webshops. For hvis webshoppen ikke har levet op til e-mærkets retningslinjer, er du sikret økonomisk med op til 10.000 kr., når du har købt en fysisk vare.

Med køberbeskyttelsen har webshoppen valgt at sikre dig!

Hvis dit krav med sikkerhed er berettiget, og det ikke er muligt at løse sagen gennem e-mærkets gratis sagsbehandling er du sikret med op til 10.000 kr. pr. handel. Det gælder i alle de tilfælde, hvor du som forbruger har købt en fysisk vare, og vi vurderer, at webshoppen ikke har levet op til sine forpligtelser i forhold til e-mærkets retningslinjer.

  • Dine penge er hævet, men du ikke har modtaget varen inden for 30 dage.
  • Du i forbindelse med en berettiget fortrydelse ikke får alle dine penge retur.
  • Din reklamation er anerkendt af webshoppen, men du ikke har fået dine penge tilbage.
  • Du i forbindelse med en berettiget reklamation ikke har fået dine udgifter til returfragt tilbage.
  • Du er pålagt en yderligere udgift, som ikke var medregnet i totalprisen.
  • Webshoppen ikke efterlever en afgørelse eller et påbud fra domstole eller klagenævn.

Du er dækket i op til 2 år efter købet

Med køberbeskyttelsen kan du få dækket dine økonomiske tab i helt op til 2 år efter, du har modtaget varen. Webshoppen skal bare have været e-mærket, da du købte varen. Du er med andre ord sikret, også selvom webshoppen ikke længere er e-mærket.

Størrelsen på den økonomiske kompensation, vi eventuelt når frem til i behandlingen af din sag, skal forstås som et tilbud til dig.

Hvis du vælger at acceptere vores tilbud, videregiver du dit krav til os. Vi afslutter derefter sagen og udbetaler det aftalte beløb til dig. Det betyder samtidig, at du ikke kan gå videre med sagen til klagenævn eller domstole.

Vælger du at afslå tilbuddet og i stedet gå til et klagenævn eller en domstol med sagen, lukker vi sagen hos os. Herefter kan vi ikke behandle sagen igen.

  • Hvis der er tvivl om, hvem der har retten på sin side.
  • Økonomiske tab, som du kan få dækket andre steder – f.eks. via indsigelsesordningen i bankerne.
  • Hvis virksomheden bag webshoppen er lukket eller gået konkurs.
  • Produktansvar – dvs. hvis det, du har købt, har skadet en anden genstand.
  • Indirekte tab.
  • Renter.
  • Ikke-økonomiske tab.
  • Prisfejlssager.
  • Mere end én ordre per kunde.
  • Erhvervskøb.

Sådan gør du

For at få hjælp skal du oprette din sag senest 60 dage efter, dit krav er blevet afvist af webshoppen. Hvis webshoppen slet ikke har svaret på dine henvendelser regnes de 60 dage fra den dag, du har sendt din seneste henvendelse til webshoppen.

Sagen skal oprettes her, hvor du også kan uploade de relevante dokumenter, vores jurister skal bruge for at kunne behandle din sag.

Tilmeld nyhedsbrev

Få nyheder, vejledninger og guides til e-handel og sikker shopping samt markedsføring. Vi sender 2-3 gange om måneden og du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke. Læs vores persondatapolitik for tilmelding til nyhedsbrev her.

Kontakt os

Udfyld formularen, så vender vi tilbage.