1,5 mio. forbrugere får nu gratis nethandel-hjælp

Et helt nyt samarbejde mellem e-handelsfonden og de største danske shoppingportaler giver 1,5 mio. forbrugerne mulighed for at kontakte e-handelsfondens Forbruger Hotline, hvis de søger råd og vejledning før, under og efter en handel på nettet.

e-handelsfonden har til formål at øge tilliden til dansk e-handel ved at højne lovligheden og etikken hos de danske netbutikker gennem den danske mærkningsordning e-mærket, samt informere forbrugerne om deres rettigheder, når de handler på nettet. Derudover hjælper vi gennem professionel tvistløsning, forbrugere, der handler på e-mærkede netbutikker.

Hjælp til selvhjælp

Samarbejdet betyder at vi i e-handelsfonden stiller hele vores Forbruger Hotline til rådighed for de tilknyttede shoppingportalers brugere, som har brug for hjælp eller vejledning. Som bruger kan du kontakte e-handelsfondens Forbruger Hotline, hvis du for eksempel vil undgå at betale for meget ved returnering af en vare, få viden om din fortrydelsesret, om du skal selv skal betale fragten osv. Kort sagt kan du nu få klar besked om alt, hvad der ret og rimeligt ved handel på nettet.

e-mærket tættere på beslutningsprocessen Portalsamarbejdet mellem e-handelsfonden og shoppingportalerne betyder også, at e-mærket bliver vist ud for de netbutikker, som har e-mærket når du søger efter en vare på en af portalerne. Derved kan du som bruger nemmere finde de netbutikker, som giver dig den bedste beskyttelse og samtidig finde den rigtige vare til den rigtige pris.

Følgende portaler er med i samarbejdet Mobilpriser.dk, Pricerunner.dk, Kelkoo.dk, Edbpriser.dk, Spilpriser.dk, DVDpriser.dk og HiFipriser.dk.