Hvad har Autobutler, Smartguy, Unisport og Saxo.com til fælles?

25. maj 2012

De er alle sammen e-mærkede netbutikker, der i går løb med hver deres pris, da den danske e-handelsbranche var samlet på Axelborg i København for at uddele de årlige E-handelspriser.

I kategorien "Årets E-handelspris 2012" vandt Smartguy.dk, som har formået at ramme et stort publikum både i Danmark og udlandet. Fra et kælderrum i Jyderup til en stor virksomhed - stadig i Jyderup - er de en rollemodel for store dele af dansk e-handel, da de har udviklet sig med ny teknologi, forbrugerrettede initiativer og konstant vækst samt ikke mindst indtjening.

Derudover løb Unisport med to priser for bedste Social Commerce og Brugerprisen. Det samme gælder den nye tjeneste Autobutler.dk, som hjælper folk til at finde den mest konkurrencedygtige mekaniker. De løb med prisen for bedste Start-up virksomhed og bedste B2C for mindre virksomheder. Saxo.com vandt i kategorien Juryens Specialpris.

Tak til FDIH for et godt arrangement! Læs hele nyheden om Danmarks bedste netbutikker på FDIH's hjemmeside.

©2024 emaerket.dk