I har læst alle e-mærkets juraguides og fulgt dem til punkt og prikke. Alligevel er der i travlheden sneget sig en fejl eller to ind. Der blev glemt et 0 i tilbudsprisen, eller måske er I kommet til at sælge en vare, som faktisk er udsolgt?
Hovedreglen er, at bordet fanger. Der er nemlig indgået en bindende aftale, når kunden trykker på betalingsknappen. Og herefter er I som webshop forpligtet til at levere jeres del af aftalen.
Vi guider jer her.
Prisfejl
Hvis et tilbud har fået et andet indhold end tilsigtet, og kunden vidste eller burde have vidst, at prisen var for god til at være sand, er I dog ikke bundet af aftalen.
Ikke desto mindre er det jer, der bærer bevisbyrden for, at kunden vidste eller burde have vidst, at prisen var en fejl og derfor har handlet i såkaldt ”ond tro”.
For at vurdere, hvorvidt kunden har handlet i ond tro, kan der kigges på følgende:
Det skal nævnes, at prisfejl rent juridisk er præget af stor usikkerhed, og de afgørelser, der er truffet ved Forbrugerklagenævnet, er alle begrundet i meget konkrete forhold.
Hvis I som webshop er endt med en prisfejl, er det derfor vigtigt, at I vurderer den enkelte sag. For selvom én kunde kan have handlet i ond tro, er det ikke ensbetydende med, at en anden kunde også har gjort det.
Som nævnt ovenfor er der indgået en bindende aftale, når kunden trykker på betalingsknappen.
Er varen udsolgt på webshoppen og kan jeres leverandør ikke skaffe den købte vare, er der to muligheder:
Men ingen regler uden undtagelser. Det gælder også for udsolgte varer. For i sjældne tilfælde er det muligt at annullere handlen. I så fald skal følgende gå forud:
Din leverandør kan ikke skaffe varen hjem, og varen skal samtidig være udgået eller udsolgt alle andre steder.
Mange webshops forsøger at skrive sig ud af ovenstående scenarier ved at tilføje et forbehold om udsolgte varer og prisfejl i deres handelsbetingelser eller andre steder på webshoppen.
Dette betragtes af Forbrugerombudsmanden som et urimeligt aftalevilkår og er derfor ikke gyldigt. Derfor er ens tid som webshopejer selvfølgelig bedre givet ud med i videst muligt omfang at undgå fejl med priser og udsolgte varer.
Hvis I har spørgsmål, kan I altid kontakte e-mærkets jurister.