Få hjælp af e-mærket

Vores juridiske eksperter sidder hver dag klar til at vejlede dig, hvis du har brug for hjælp i forbindelse med din e-handel.

For at kunne hjælpe dig bedst muligt, har vi dog brug for nogle bestemte oplysninger:

 

Før du opretter en sag skal vi bede dig om at have gjort nogle forberedelser:

  • Er webshoppen e-mærket?
    Brug vores søgefunktion på forsiden til at se dette. For at vi kan hjælpe dig, skal webshoppen være e-mærket på købstidspunktet.
  • Har du et ordrenummer?
    Vi skal bruge ordrenummeret, så webshoppen kan identificere dit køb.
  • Har du kontaktet webshoppen?
    Du skal i første omgang tage kontakt til webshoppen, for at give dem en mulighed for at løse sagen. Får du ikke den ønskede hjælp af webshoppen, er du selvfølgelig velkommen til at indsende sagen til os.

 

Ved oprettelse af sag, har vi brug for yderligere information:

  • En grundig og detaljeret beskrivelse af sagen
  • Ordrebekræftelsen
  • Korrespondance og/eller anden dokumentation vedrørende købet

 

Indsend en mail med ovenstående oplysninger, vedhæftet ordrebekræftelse/købsdokumentation til post@emaerket.dk. Skriv 'Sagsbehandling’ i emnefeltet.

Det sker, at webshoppen og kunden når at finde frem til en løsning, inden e-mærket åbner sagen.

Sker dette, bedes du kontakte os og fortælle at sagen er løst. Så kan vi nemlig bruge tiden på at hjælpe andre, som stadig har behov for vores hjælp.