e-mærkets prisvindende podcast om e-handel i Danmark.
I vores podcasts giver vi dig vigtig indsigt i alt det juridiske omkring dansk e-handel. Vi gør alt det besværlige omkring krav og regler letforståeligt, og vi gør os umage for også at gøre det både spændende og interessant.
Vores hold af jurister klæder dig på omkring regler for GDPR, persondata, samtykker og alle de love og krav, du SKAL kende, når du driver forretning online. Vi får desuden besøg af eksterne eksperter, der blandt andet taler om lovgivning indenfor online markedsføring.
Vælg kategori:
I det sidste afsnit af vores Black Friday podcast-serie, taler vi med Morten Vadskær, partner i Shoporama, om, hvordan man bedst undgår nedbrud på webshoppen, når det hele går løs på Black Friday. Er der noget, man selv kan gøre for at undgå dette, skal man tale med sin webshop-udbyder inden, hvis man planlægger store rabatter, og hvordan stresstester man egentlig sin shop? Hør med nu, så du er parat til den øgede mængde trafik på årets største salgsdag.
Nu er det lige ved og næsten! Black Friday står for døren - og i denne anden sidste udgave af vores Black Friday podcast-serie får Tina en snak med Mogens Møller fra Sleeknote om, hvordan slide ins og popups kan øge dit salg under Black Friday. Popups kan nemlig bruges til meget andet end at indsamle e-mailadresser.
I denne tredje udgave af vores Black Friday podcast taler SEO-ekspert Lars Skjoldby med Tina Lykke Madsen - vores digital marketing manager - om, hvilke ting, du kan gøre i forhold til SEO, selvom Black Friday er lige om hjørnet. Hvilke sider kan du lave, så dine Black Friday tilbud rent faktisk bliver fundet på Google, og hvordan kan du starte noget nu, som du kan høste frugten af de næste mange år, når det igen bliver tid til Black Friday. Det er enkelt, konkret - og rent guld til dit Black Friday salg!
Trackingspecialist David Krogstrup giver dig her uundværlig indsigt i, hvordan du udnytter den ekstra trafik og omsætning på Black Friday, til at få bedre data, der kan hjælpe med at øge dit salg hele året. Du får også et par værdifulde tips og tricks, du (måske) ikke kan leve uden! David er knivskarp og utroligt vidende - så denne podcast vil du ikke misse!
Her får du første afsnit af vores podcast: Black Friday - Tips, råd og regler. Denne gang taler vi med CMO og partner Kristian Larsen fra PL & Partners om, hvordan du får mest muligt ud af paid social - annoncering på Facebook og Instragram - op til og under Black Friday. Du får i denne podcast uvurderlige og meget konkrete tips fra en af landets bedste paid social specialister!
Velkommen til e-mærkets Black Friday podcast, hvor digital marketing manager Tina Lykke Madsen, de kommende uger, giver dig masser af gode tips om digital markedsføring. Det gør hun i samråd med en række af landets dygtigste e-handels specialister. E-mærkets egne specialiserede jurister byder også ind, så du er godt klædt på til den store dag.
Det starter med en borgerhenvendelse hos Datatilsynet, men udvikler sig til at stort set alle skal ændre praksis, hvis de vil indsamle cookies i fremtiden. Her får du historien om de nye cookieregler, de vigtigste redskaber og de bedste råd til at overholde reglerne, så du i fremtiden kan lave effektiv og lovlig online markedsføring på din webshop.
Afsnittet handler om, hvordan du lovligt må markedsføre dig på de sociale medier. Desuden får du også forklaret reglerne om muligheden for at henvende dig til tidligere kunder, og så skal vi høre om, hvordan reglerne for tabt kurv hænger sammen.
Vi har sat Forbrugerombudsmanden i stævne for at tage en snak om hvorfor der kommer en ny spamvejledning, om hvordan man indhenter samtykke til markedsføring på den rigtige måde, og så skal vi også høre om forhåndsafkrydsning af samtykke til nyhedsbreve og handelsbetingelser.
e-mærkets julepodcast klæder webshopejere på til en god julehandel. Vi vender returnering, ombytning og en lang række andre regler, som du skal kende som webshopejer.
D. 3 december træder geo-blockingforordningen i kraft, hvilket reelt betyder, at du ikke længere må nægte borgere i EU at handle på din webshop. Men hvilke råd har eksperterne? Og har du noget ansvar for at imødekomme de forskellige regler og produktstandarder, der varierer fra land til land? e-mærkets podcast om geo-blocking forordningen forsøger at svare på vigtigste spørgsmål, du som webshopejer måtte side inde med.
Er det rigtigt, at der snart bliver uddelt bøder af Datatilsynet, og hvad har du og alle andre været i tvivl om, siden GDPR trådte i kraft d. 25. maj? I e-mærkets sjette afsnit om GDPR svarer vi på alle de spørgsmål vi er blevet stillet det seneste halve års tid. Om alt fra indsamling af ip-adresser til retten til at blive glemt.
Hvilke rettigheder har kunderne til at få oplyst hvilken data jeg har liggende? Kan de kræve at få deres persondata slettet? Og hvad stiller jeg op, hvis kunden vil have slettet sine oplysninger, men du skal gemme dem af hensyn til anden lovgivning, ex. bogføringsloven?
Skal jeg hente nyt samtykke ind på samtlige af mine modtagere på mine nyhedsbreve? Hvem er dataansvarlig og databehandler, når det kommer til nyhedsbreve, dataanalyseprogrammer og Adwords? Må jeg offentliggøre navne på vindere af konkurrencer på SOME eller skal de give samtykke til dette?
Hvilke informationer om dine kunder må du dele med andre, og hvor længe må du opbevare dem? Må du videresende en mail, der indeholder personoplysninger til producenten eller leverandøren i forbindelse med en reklamation – eller skal du have samtykke til det? Og betyder det så, at producenten eller leverandøren er databehandlere?
Hvad stiller du op, når du (ufrivilligt) modtager personfølsomme oplysninger fra dine kunder? Hvem skal du have databehandler-aftaler med, og hvad aftalen skal indeholde? Og når GDPR ny er en EU-lov, rammer det så også mine samarbejdspartnere uden for EU?
Hvad er en dataansvarlig og hvad er en databehandler? Hvorfor nu al den snak om persondata? Og hvad kan der egentlig ske, hvis jeg ikke overholder reglerne?