GDPR

GDPR Podcastserie #3 - Videregivelse og opbevaring af informationer om dine kunder

Billede har ikke nogen beskrivelse

Videregivelse og opbevaring af information om dine kunder er i dette afsnit omdrejningspunktet. For hvor længe må man egentlig beholde dem, og hvilke må du give videre til en tredjepart? Skal du lave en særskilt aftale med dit fragtfirma, og hvad hvis der kommer en reklamation på en af de varer, du har solgt?

Vi vil anbefale at du, hvis ikke du allerede har gjort det, lytter til vores forudgående afsnit. Der kan nemlig være værdifuld viden at hente for din forståelses skyld. F.eks. finder du ud af, hvorfor to jurister fra Datatilsynet bliver ved med at tale om paragraffer og jura.

I dette afsnit er Camilla Post, e-mærkets chefjurist, taget til Rødovre, hvor sengetid.dk har deres kontor. Grunden til, at vi har besøgt sengetid.dk, er, at de bruger dropshipping. Det betyder, at en kunde laver en bestilling hos sengetid.dk, som får ordren ind i deres systemer. De sender så ordren videre til dem, der producerer sengen, som kunden har valgt, og herefter sender producenten så sengen ud til kunden. Der er altså masser af led fra bestillingen bliver lavet til sengen er hos kunden. Led, hvor kundens oplysninger bliver delt og behandlet. Men må man det? Og hvordan forholder man sig til dette, når man som sengetider.dk, bruger dropshipping. Hvad skal man oplyse om og hvilke informationer, må man videregive?

Reklamationer, Coop og data til statistikformål

Og hvad med reklamationer? Hvor længe må du opbevare dine kunders data for at kunne fremfinde en ordre i dit system? I sengetid.dk’s eksempel kan der være op til 20 års garanti på en seng. Men må man så godt opbevare sine kunder data i 20 år, eller skal man segmentere i sine oplysninger?

Vi tager også en lille snak med Coop, og om videregivelse af data til statistik formål. For her gælder der faktisk nogle specielle regler lige præcis i Danmark, der har meget vide rammer for netop videregivelse af data til statistikformål.

Næste afsnit kommer til at handle om nyhedsbreve, SoMe og brugeranmeldelser. For skal man f.eks. genindhente samtykke fra samtlige af ens nyhedsbrevsmodtagere?

©2024 emaerket.dk